Kunde: Nordex Food A/S
Opgave: Grafisk design, emballage og grafisk produktion
Samarbejdet med Nordex Food omfattede en bred vifte af grafiske opgaver – fra design af fødevareemballage til messematerialer, annoncer og udvikling af PowerPoint-skabeloner.
En af opgaverne var udviklingen af emballagedesignet til en serie Gouda-oste lavet på gedemælk. Opgaven var at skabe et stærkt og genkendeligt visuelt udtryk, der kunne samle serien på tværs af de mange forskellige smagsvarianter.
Serien består af 12 forskellige varianter – bl.a. jalapeño, hvidløg, peber, neutral, mild, krydderurter, sennep, tomat og oliven, haveurter, ekstra lagret med italienske krydderurter samt kommen. Designet blev nomineret til Årets Brøl, hvor det opnåede en flot 2. plads i kategorien for bedste emballage.
Osten blev oprindeligt solgt i Kina og Sydafrika, men blev siden introduceret på flere markeder. Det gjorde det vigtigt, at emballagen både fungerede som et tydeligt visuelt udtryk for serien og kunne skabe genkendelse på tværs af markeder.
Ud over denne serie har jeg løbende designet fødevareemballager til en lang række af Nordex Foods produkter. Jeg har også udviklet en PowerPoint-skabelon, designet annoncer og produceret messematerialer, så Nordex Food kan arbejde videre med en ensartet visuel linje på tværs af forskellige kommunikationsmaterialer.
Hvis du kender oste som Akadia, Taverna, Yamas og Monte Christo, har du med stor sandsynlighed allerede set noget af mit arbejde.
Fra emballagedesign og produktserier til annoncer, præsentationer og messematerialer – et alsidigt samarbejde, hvor jeg arbejdede med at skabe en sammenhængende visuel identitet på tværs af både produkter og markedsføring.